Gastroesophageal reflux in children
Lange, A.; Schiøtz, P.O.
Ugeskrift for laeger 159(5): 565-567
1997
ISSN/ISBN: 0041-5782 PMID: 9045443 Document Number: 18115
Begrebet »gylpebørn« har været kendt blandt mødre, sundhedsplejersker og børnelæger i mange år. Det er imidlertid først inden for de seneste årtier, man har fået en nærmere forståelse af de patofysiologiske forhold, som forårsager gylperiet. Det første problem hos børn er rent definitorisk - hvornår er der overhovedet tale om en patologisk tilstand? De fleste forfattere definerer primær gastroøsofageal refluks (GER) som ufrivillig passage af ventrikelindhold til esophagus. Dette skelnes så fra sekundær refluks eller opkastning, som ses i forbindelse med fx infektioner (urinvejsinfektioner, gastroenteritis) eller fødemiddelallergi og øget intrakranielt tryk. Endvidere skal de opkastninger nævnes, som kan fremkaldes via hjernens »bræk-center«, fx via afferente stimuli (synsindtryk). Det, denne artikel omhandler, er den primære GER, og som det fremgår af definitionen, er denne mere en skrivebordsdefinition end en praktisk klinisk definition. Står man derfor med et »gylpebarn«, må man i første omgang sikre sig, at gylperiet ikke skyldes nogen af de ovenfor nævnte sekundære årsager. Kan man udelukke dette, er det i høj grad individuelt, hvad man så sætter som grænsen for patologisk gylperi. Der findes da heller ikke nogen sikre opgørelser over hyppigheden af primær GER hos børn. Nogle lærebøger anfører en hyppighed på ca. 1:500 børn. Dette er snarere for lavt end for højt sat. Man har imidlertid i dag en betydelig viden om de patofysiologiske mekanismer, som forårsager primær GER.
Document emailed within 1 workday
